90 års fødselsdagen

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 11/10/2020
10:00 - 16:00

Kategori


Invitation til moderklubbens 90 års fødselsdag.

Søndag d 11. oktober bliver den engelske moderklubs 90 års fødselsdag fejret globalt i samtlige MG klubber. Det gør vi selvfølgelig også med maner, det er jo vores mor!

Klubben inviterer dig og din co-driver til 90 års fødselsdag søndag d 11. oktober med følgende program:

  •  Kl. 10.00 mødes vi på P-pladsen ved Roskilde lufthavn. Hvis vejret er så dårligt, at du ikke vil udsætte din MG for det så kom i den almindelige bil.
  • I mindre grupper kører vi en tur ad små veje gennem Skjoldungernes land, som i dag er nationalpark, og fortsætter op gennem Hornsherred til slutdestinationen – en kro!
  • Kl. 13.00 byder klubben på gratis frokost bestående af 3 stk smørrebrød, kaffe og 90 års fødselsdagslagkage. Du vælger selv hvad du vil drikke, -øl, vin eller vand, og betaler selv.

Tag din co-driver med til dette hyggelige og historiske arrangement, hvor vi bliver del af en tusindtals skare MG entusiaster som globalt fejrer den engelske moderklub.

Tilmelding
Af hensyn til bestilling af mad er det nødvendigt med tilmelding senest den 1. oktober til Anlis Nissen via mail:  moganissen@gmail.com med navne på deltagerne.

Har du ikke mail ring til Anlis på tlf. 22 41 57 06.

Afbestilling/udeblivelse
Hvis du bliver nødt til at afbestille din deltagelse kontaktes Anlis senest torsdag d 8. oktober. Hvis du udebliver, står klubben med regningen for maden, som vi forventer du efterfølgende betaler. Det kan jo ske for alle!

Har du spørgsmål om arrangementet, ønsker at skrive en festsang eller underholde os ved kaffen, kontakt Lars (formanden).

Vi håber på stor opbakning med mange deltagere, som viser Abingdon (den engelske klubs hovedkvarter) at vi er en aktiv MG klub. Der bliver taget billeder der sendes til Abingdon som samler den globale fødselsdagsfest.

På gensyn
Bestyrelsen

For alle med interesse i MG-biler, nye som gamle