Klubmøde Nærum

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 02/11/2021
19:00 - 21:30

Kategori


Aftenens program er faktisk vældig interessant og bør interessere alle MG-ejere med ældre biler, som er ‘født’ før der var noget der hed ethanolholdig benzin.

Den benzin du kan købe i dag, har et lavere kogepunkt end da bilen blev bygget. Det øger tendensen til damplommer i en varm karburator med ujævn kørsel til følge. Endnu en udfordring er, at nutiden benzin har en langsommere forbrændingshastighed, hvilket påvirker tændingstidspunktet og dermed ydelse og forbrug.

Matthies Nissen vil fortælle om disse udfordringer og ikke mindst om, hvad du kan gøre for at modvirke dårligdommene.

I forbindelse med sit studie i engelsk litteratur omkring denne benzin-udfordring, er Matthies stødt på en alternativ måde at justere SU-karburatorer på. Lidt skeptisk gik Matthies i gang med at efterprøve teorien i praksis, og resultatet har vist sig mere end positivt, på grænsen til fantastisk.

Kom og hør om disse to vigtige emner.

Vi mødes kl. 19.00 i det store mødelokale på førstesalen hos Sommers Automobile Museum,
Nærum Hovedgade 3,
2850 Nærum.

På gensyn
Torben og Matthies