Køretur med cancerramte børn

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 03/09/2022
10:00 - 16:30

Kategori


Mødested: Rådhuset i Rudersdal Kommune
Lige over for Holte Midtpunkt
Kongevejen efter Geels Bakke

Vi mødes kl. 10 og er hjemme igen ca. kl. 16:30.

Turen går traditionen tro til det skønne Tisvildeleje, hvor vi skal køre nogle skønne og sjove ture med børnene og høre dem udtrykke deres begejstring for vores gamle biler.

Som altid regner vi med at børnene og deres forældre er i strålende humør, hvor vi med vores MG ture kan medvirke til at forsøde deres hverdag, som ellers er præget af sygdom og de mange behandlinger mod kræft, som børnene i ofte lange perioder bliver udsat for. Det tærer både på barnet, forældrene og søskende. Trods dette er der altid højt humør under køreturene.

Som vanligt er det foreningen Canceramte Børn, der afholder sit årlige weekend arrangement i Tisvildeleje, hvor vi efter en tur i det nordsjællandske kommer forbi og kører nogle små ture med de forventningsfulde børn – og deres ret interesserede forældre.

Husk madkurven, da vi holder frokost ved Heatherhill. Her afholder vi også en lille konkurrence, som codriverne normalt er ret gode til at løse.

I løbet af eftermiddagen har klubben sørget for lidt læskende.

Jeg glæder mig til at se rigtig mange af jer.

Allan Christensen
Tlf. 42 44 53 93

For alle med interesse i MG-biler, nye som gamle