MG for Begyndere

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 29/04/2023
10:00 - 16:00

Kategori


Afholdes hus Lars Madsen, Langemosevej 7, 4100 Ringsted

Vi starter kl. 10 og slutter ca. kl. 16.

Der er dem, der bare ’kan det der med MG’ og så er der dem, der ikke er så gode og ikke kender deres MG endnu. Hvis du hører til sidstnævnte, så er her et tilbud til dig. (Kurset henvender sig også til de co-drivere, der normalt ikke sidder bag rattet i familiens MG.)

Lars er medlem af klubben og har et dejligt stort værksted, som vi har fået lov at bruge denne dag.

Kursusleder er Matthies Nissen.

Kursus er en gentagelse af tidligere afholdte kurser. Har du deltaget tidligere, er du ikke længere begynder.

Kursusplan:
Gennemgang af MG’ens opbygning, herunder besigtigelse af undervogn på lift
Kontrol af motorolie og andre væsker
Hvordan du udskifter lyskilder
Skift af reservehjul med brug af bilens eget værktøj
Kontrol af dæk (alder) og dæktryk
… og meget mere

Du bedes medbringe:
Din egen MG med donkraft, hjulnøgle og reservehjul samt bilens instruktionsbog.
Arbejdstøj og arbejdshandsker
Mad til frokost. Klubben byder på kaffe og en basse, en øl eller en vand

Kurset afholdes som ’hands on’ kursus, og du arbejder under kyndig vejledning med din egen MG. Du vil blive lidt snavset og måske klemme en finger, men vi giver os god tid, så du virkelig får det lært! Og der skal være tid til spørgsmål.

For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at der ikke er mulighed for olieskift eller for mindre reparationer. Det tillader tiden ikke.

OBS! MG klubben og kursusleder fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle skader på dig eller din bil under kurset. Knækker en hjulbolt, går en lyskilde, smutter skruetrækkeren m.m. så er det dig selv, der må bære en evt. ekstraudgift.

Tilmelding på moganissen@youmail.dk med angivelse af dit navn, bilmodel og årgang. Du vil modtage svar, når jeg har modtaget din mail.

Max. deltagerantal er seks personer/biler efter ’først til mølle’ princippet. Jeg satser på, vi kan arbejde indendørs.

Matthies

For alle med interesse i MG-biler, nye som gamle