Køretur i Nordsjælland

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 06/05/2023
10:00 - 16:00

Kategori


Vore venner i Rover-klubben inviterer på køretur i det nordsjællandske.

Mødested:
P-pladsen ved Karlebo Kirke, Hesselrødvej 2, 2970 Kokkedal

I år kører vi ad både snoede og lige veje gennem marker, skove og byer, samt langs med vand til vi når frem til Hammermøllen i Hellebæk. Hammermøllen var en del af Kronborg Geværfabrik som leverede våben til alle krige fra 1600 til 1864. Fabrikken lukkede i 1870.

Vi får en rundvisning i Hammermøllen, proberhuset (hvor geværløbene blev afprøvet) og turbinehuset, som er et af Danmarks mindste vandkraftværker, og stadig i drift.

Efter rundvisning mm. er der mulighed for lidt at spise i Hammermøllens cafe, eller man kan spise det medbragte.

Herefter kører vi mod Gurre Slots ruin.

Vi kører bl.a. gennem Hellebæk Kohave som er er et til dels genskabt naturområde med græssende køer og stort fugletræk. Gurre Slots ældste del er opført i 1100-tallet, og udvidet af Valdemar Atterdag, som døde på slottet i 1375.

Vi byder på en kop termokaffe og en kage her, inden vi siger tak for i dag.

Der er et mindre gebyr på deltagelse i denne tur, fordi rundvisningen koster 50 kr pr person – dog mindst 500 kr i alt. (er vi færre end 10 deltagere deler vi).

Tilmelding senest 30/4 2023 til: mail@almekloak.dk

MVH
Marianne og Poul Bækgaard

Hent invitation som PDF.

For alle med interesse i MG-biler, nye som gamle