Manøvreprøve 1

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 25/04/2021
08:30 - 15:30

Kategori


HUSK ÅRETS FØRSTE MANØVREPRØVE SØNDAG D. 25. APRIL

Test din bil og dine egne evner af, af før du skal ud på sommerens eventyr!

Årets første manøvreprøve afholdes søndag d. 25. april. Vi mødes kl. 08.30 ved Klintevej 51, 4230 Skælskør, og slutter omkring kl. 15.30.

Alle er velkomne og det er en god mulighed for at prøve din MG’s køreegenskaber efter en lang vinter i den normale, moderne, forhjulstrukne hverdagsbil. Det er en god øvelse i hvordan din MG opfører sig og giver god erfaring, inden vi for alvor kommer ud på de danske sommerveje. Alle kan være med, og har du lyst til at konkurrere mod dig selv og andre MG entusiaster er der også mulighed for det. Vi tager tid på hvor hurtigt eller langsomt du kommer rundt på banen, og der er præmier til de bedste. Der uddeles point til klubmesterskabet til alle MG klubmedlemmer der stiller op i en MG.

Prøverne er bygget op med stort fokus på sikkerhed og du bestemmer selv farten. Der vil kun være en bil på banen ad gangen. Hvis du har en styrthjelm, så tag den med, ellers kan du låne dig frem.

Pris.
Såfremt du ikke er i besiddelse af en DASU-licens, skal du betale 200,00kr for en DASU endagslicens, hvilket er en ansvarsforsikring for skader på 3. mand. Den almindelige forsikring dækker ikke under en manøvreprøve. Er du ikke medlem af klubben koster det foruden DASU-licens 100,00 for gæstebetaling. Betaling via Mobile Pay eller kontant på stedet.

Deltager eller tilskuer?
Du er velkommen, uanset om du ønsker at deltage i manøvreprøven eller blot se hvordan det foregår, så du kan konstatere, at det hverken er farligt for dig eller din MG. Du kan blot pakke madkurven og være tilskuer og få en hyggelig dag med andre fra klubben.
Mens resultatet af dagens kørsler beregnes, afslutter vi traditionelt med øl/vand og en pølse.

Tilmelding
Nødvendig og senest 18 april. Du finder tilmeldingsblanketten som vedhæftet fil eller på klubbens hjemmeside under O- løb og manøvreprøver Tilmelding og fremsendelse af udfyldt blanket skal ske til: thousig3@gmail.com

OBS: For at opnå point i klubmesterskabet skal du være medlem af MGCCDC og deltage i din MG.

Anmeldelsesblanket

På gensyn
Henning og Søren