MG Metro/Maestro/Montego

MG Metro/Maestro/Montego (1982-1991)

 Fra 1968 til 1986 hørte MG under British Leyland. Selskabet blev delvis nationaliseret i 1975. I 1986, da hovedparten af bilmærker under British Leyland var aflivet, blev selskabet omdannet til Rover Group og siden hen MG Rover. Samarbejdet med Rover betød, at Rover-modellerne Metro, Maestro og Montego med MG-emblem på blev det sportslige alternativ fra MG Rover.

MG Metro (1982-1990)
Lanceret som Austin Mini Metro i 1980 var Metroen en British Leyland “badge engineering” produktion, som også fandtes som Rover 100. Bilen blev bygget på Longbridge-fabrikken nær Birmingham.

Som Austin-model kunne den fås med den velkendte A-serie l4 motor på 998 ccm (48 HK) eller 1275 ccm (60 HK). Da MG Metro introduceredes blev A-serie motoren på 1275 modificeret, så den nu ydede 73 HK. Bilen kunne accellerere 0-96 mph på 10, 1 sek. og havde en topfart på 105 mph.

I 1985 kom en turbo-version (kun MG), hvor A-serie motoren nu havde fået monteret en turbo og dermed kom til at yde 93 HK. 0-96 mph kunne klares på 8,9 sek. og topfaten var nu 115 mph (185 km/h). Samme år fik Metroen et mildt facelift. Produktionen fortsatte frem til 1990.

Bilen var en populær mini i sit hjemland, især i Austin-udgaven, og solgtes i over 1 mio. eksemplarer frem til 1990. Som MG Metro 1,3L blev der solgt 120.197 stk. og i turbo-versionen 21.986 stk.

MG_Metro

MG Metro 1986 (www.mgownersclub.co.uk)

MG Maestro (1983-1991)
Maestro fandtes som Austin henholdsvis MG Maestro. Det var en femdørs hatchback henholdsvis 4-dørs saloon, som blev produceret på den tidligere Morrisfabrik i Cowley, Oxford. De første streger til bilen blev tegnet tilbage i 1977, hvor planen var at bygge en state-of-the-art hatchback i mellemsegmentet. Modellen var forhjulstrukket og havde modsat sin forgænger MG1100/1300 ikke hydragas-affjedring, men konventionel affjedring, hvilket var med til at holde produktions- og udviklingsomkostninger nede. Fortil brugtes MacPherson ophæng og bagtil Golf-lignende torsionsløsning. Trods nogle konventionelle designløsninger var der også nytænkning i bilen. Således var forruden lamineret, selerne kunne justeres op og ned i højden, der var splitbagsæde, kofangeren var indfarvet i bilens karosserifarve, og på topmodellen var der elektronisk motorstyring. Dertil kom, at MG-versionen havde digitalt speedometer, tripcomputer og andre moderne gimmicks.

Da modellen kom på markedet blev den rost for sine fine pladsforhold og komfort for passagerer foran og bagi. Desværre led Maestro under svingende byggekvalitet, hvilket påvirkede salget i negativ retning efter de første par år på markedet. Det største problem lå i 1,6 L BMC E-serie R-motoren, som stammede tilbage fra Austin Maxi. Den led under problemer med krumtappen og var svær at starte, når den var varm. I juli 1984 tog den nye S-serie motor over, og denne var forsynet med elektronisk tænding. Allerede i oktober samme år blev motoren erstattet med EFi-motoren på 2.0 liter.

I 1989 kom Turbo-modellen på gaden. Motoren var baseret på EFi 2.0 liter-modellen (O-serie), og kombinationen af karburator og turbolader gav bilen en topfart på 130 mph (210 km/h) og 0-60 mph på 6,7 sek. Dermed var bilen hurtigere end mange af sine konkurrenter. Den motorstærke variant kunne dog ikke skjule, at Maestro var et gammelt design, og MG Rover Group koncentrerede sig om udvikling af den kommende Rover 200 og 400 serie. Bilen fandtes også i en populær diesel-udgave.

I 1986 blev British Leyland solgt til British Aerospace, og Austin-navnet blev droppet.

Produktion:
MG Maestro 1600 (1983-1984): 15.000 stk.
MG Maestro 2.0 EFi og diesel (1984-1991): 21.000 stk.
MG Maestro Turbo (1989-1991): 7.276 stk.

1985-mg-maestro-1600_0

MG Maestro 1985 (www.mgownersclub.co.uk)

MG Montego (1985-1991)
Modellen fandtes som både Austin Montego og MG Montego. MG’en var som så ofte tidligere den sportslige version af modellen. Turbomotoren ydede 150 HK og var ved sin lancering den hurtigste MG, der nogensinde var produceret. 0-60 mph på 7,3 sek. og en topfart på 126 mph (203 km/h).

Montego led ifølge kritikere under, at den havde været under udvikling siden 1975 og derfor allerede var bedaget, da den blev lanceret. Dertil kom problemer med samlekvaliteten. Teknisk var modellen forud for sin tid ved at have et ”talende” instrumentbord, men der var ofte problemer hermed, hvorfor denne udstyrsoption forsvandt igen. Til gengæld fik modellen ros for sin gode affjedring.

I 1989 fik Montego et facelift og i den forbindelse udgik Austin-navnet. I 1991 udgik den officielt af produktion, og som MG fik den ikke nogen afløser. MG var da en del af MG Rover Group, og afløseren blev Rover 600.

Montego er en yderst sjælden bil i dag, da de fleste biler har måttet lade live i skrotpressen.

Produktion:
MG Montego (1985-1991): 23.000 stk., hvoraf langt hovedparten blev solgt på det britiske hjemmemarked. Der er ingen oplysninger om, hvor mange der blev solgt i Danmark.

1990-mg-montego-20i_0

MG Montego 1990 (www.mgownersclub.co.uk)

For alle med interesse i MG-biler, nye som gamle