Dato/klokkeslæt
Date(s) - 11/05/2025
10:00 - 14:00
Kategori
Orienteringsløb Træningsdag.
Søndag den 11. Maj 2025. Kl. 10:00 Veksø station på sydsiden.
Kære alle kommende o-løbs entusiaster. Som foreslået på efterårets o-løbs møder afholder vi nu en træningsdag for medlemmer der ønsker indsigt og praktisk erfaring inden dette års tre o-løb afholdes.
Vi vil gentage undervisning fra efteråret i det omfang det kan lade sig gøre på en p-plads. Og vi vil også give alt den hjælp som ønskes. Efter køreordre er blevet gennemgået, er det muligt at gennemkøre en kort strækning efter ”tulipan” vejledninger og en ”navigation efter kort” strækning. Disse kan begge køres flere gange.
Hvis du er erfaren o-løbs Navigatør/kører bedes du også deltage. Der er sikkert nogle som ønsker en hjælpende sjæl i bilen undervejs.
Medbring egen forplejning og drikkevarer.
Medbring yderligere skriveunderlag, kuglepen, lineal, ur, digital triptæller på smartphone, GPS….
Om Ruterne:
Der vil være rutevejledninger med forskellig sværhedsgrad til samme rute. Selve ruterne vil starte og ende på Veksø Stations sydside (den Veksø som ligger i Nordsjælland mellem Måløv og Stenløse). Ruten kan gennemkøres på 40-60 minutter med en lav gennemsnitsfart på 30-50 km alt efter forholdende. Løbet køres på mindre befærdede asfaltveje i landlige omgivelser. Orienterings træningsdagen tæller ikke med i klubbens mesterskab. Du kan finde undervisnings materialet fra efterårets møde på klubbens hjemmeside under o-løb og under kommende arrangementer.
Se også PDF med tips og tricks
Pris for deltagelse: Gratis, medbring godt humør.
Tilmelding: Til Jesper Eriksen på
jesper@zoie.dk
senest tirsdag den 6. maj af hensyn til trykning af rutebøger.
Angiv navn på kører og navigatør, biltype og mobil telefon som bruges på dagen.