Klubweekend

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 23/08/2024 - 25/08/2024
00:00

Kategori


KLUBWEEKEND 2024 23.-25. august på Ærø

I år går weekendturen til det sydfynske øhav og skønne Ærø, hvor vi skal bo på Ærø Hotel i Marstal.

Foreløbigt program (med forbehold for ændringer):
Fredag 23. august
Fra kl. 14.30 Mulighed for indcheckning på hotellet
Hvis vejret tillader, vil der være mulighed for en byvandring i
Marstal kl. 15 under ledelse af undertegnede. Distance ca. 4 km. Varighed ca. 1 time. Max. 15 personer.
Kl. 17.45 Velkomst
Kl. 18.00 Middag i hotellets restaurant ’Østersø’ (2 retter).
(drikkevarer for egen regning)

Lørdag 24. august
Fra kl. 07.00 Morgenmad i restaurant ’Østersø’
Fra kl. 9.00 til 9.30 Afgang på egen hånd på dagens køretur
Kl. 12.30 Frokost i Ærøskøbing på egen hånd (og for egen regning)
Kl. 14.00 Guidet byvandring i Ærøskøbing med Vægterne
Kl. 15.00 Afgang på egen hånd på anden del af dagens køretur
Kl. 18.00 Middag i hotellets restaurant ’Østersø’
Tre-retters menu inklusive husets øl/vand/vin i tre timer
Levende musik og underholdning

Søndag 25. august
Fra kl. 07.00 Morgenmad i restaurant ’Østersø’
Fra kl. 10.00 Afgang på egen hånd på dagens køretur
Kl. 11.30 Seneste ankomst til Ærø Bryggeri i St. Rise
Kl. 12.00 Frokost på Ærø Bryggeri

Deltagerpris
Kr. 2.500 pr. person i dobbeltværelse og kr. 2.900 pr. person i enkeltværelse.

Med i prisen er:
– Færgebillet: Bil med to personer tur/retur med ÆrøXpressen (sejler mellem Marstal og Rudkøbing på Langeland)
– 2 x overnatning
– 2 x morgenmadsbuffet
– Aftensmad fredag – 2 retter
– Aftensmad lørdag – 3 retter inklusive husets øl/vand/vin i tre timer
– Underholdning og musik lørdag aften
– Byvandring med vægterne lørdag i Ærøskøbing
– Frokost søndag på Ærø Bryggeri inkl. en øl/vand
Du skal selv betale drikkevarer til din aftensmad fredag samt frokost og drikkevarer lørdag. Broafgift Storebælt er heller ikke del af prisen.

Om hotellet
Ærø Hotel (Egehovedvej 4, 5960 Marstal) er et voksen-hotel for personer over 18 år. Mindre hunde op til 8 kg. må medbringes på værelset for 100 kr. pr. nat (skal oplyses ved tilmelding). Mere information herom på hotellets hjemmeside www.aeroehotel.dk
Der er fri adgang til hotellets indendørs fitnesscenter (åbent kl. 06:00 – 22:00) og til hotellets indendørs swimmingpool (åbent kl. 06:00 – 18:00).

Ønsker du en ekstra overnatning på Ærø Hotel i forlængelse af klubweekenden, kan du bestille dette for kr. 695 pr. nat for enkeltværelse eller kr. 945 for et dobbeltværelse fra søndag til mandag. Skal bestilles via MG klubben sammen med din tilmelding.

Vedr. færge
Færgebillet med ÆrøXpressen mellem Marstal og Rudkøbing på Langeland er med i prisen. Færgen er en åben færge med plads til 28 biler, så hvis det er meget blæsende, kan der stå røgvand indover på bilerne. Ønsker du at bruge en anden færgeoverfart, er det for egen regning, da hotellet kun har en samarbejdsaftale med det private rederi ÆrøXpressen.

Du skal selv købe returbillet for overfart til og fra Ærø hos ÆrøXpressen på www.aeroexpressen.dk eller tlf. 73 70 78 00. Færgebilletten refunderes ved ankomst til Ærø Hotel. For gæster, som rejser alene, gælder refusion for personbillet samt 1/2 bilbillet.

Tilmelding
Senest den 1. juli 2024
Enten via mail til: medlemmgklub@gmail.com
Eller via tlf. til Anlis Nissen på: 22 41 57 06 (Kl.10–14), hvor du oplyser følgende:
• Antal personer, navn og adresse på deltagere
• E-mail
• Mobilnummer
• Særlige hensyn som f.eks.: allergi, vegetar etc.
• Evt. ekstra overnatning
Tilmeldingen sker efter ’først til Mølle-princippet’. Når vi har konstateret, at der er plads, modtager du en e-mail med instruktion om, hvordan du skal betale.

Afbud
Kan meddeles senest den 1. juli 2024 kl. 15. Ved senere afbud refunderes forholdsmæssigt ift. hotellets afbestillingsregler. Refusion kan ikke garanteres, men vi vil gøre vores bedste.
Spørgsmål vedrørende turen kan rettes til arrangøren Rikke U. Nissen på mail: rikkeunissen@webspeed.dk

På gensyn
Rikke U. Nissen

 

For alle med interesse i MG-biler, nye som gamle